Rikke Kannegaard

At gennemføre vægttabet

Rikke Kannegaard, der til daglig er centerleder i Fitness World Scandinavian Center, henvendte sig til os, da hun efter et længevarende sygdomsforløb havde taget 28 kilo på. Rikke havde på egen hånd tabt 20 kilo gennem cardio og kost, men motivation var dalende, fordi vægttabet på trods af en ihærdig indsats havde ramt et plateau.

Forløb og kompetencer

Rikkes vægttab via cardio og minimalt kalorieindtag var gået i stå, og for at skubbe det i gang igen begyndte vi at kombinere cardio-træningen med styrketræning. Styrketræning forbrænder ikke så meget som cardio, når man udfører det, men styrketræning er med til at øge efterforbrændingen, fordi kroppen skal bruge energi (kalorier) på at genopbygge det nedbrudte muskelvæv. Desuden øger det grundforbrændingen (BMR, basal metabolic rate), hvilket omfatter det, man forbrænder i løbet af en dag (fraregnet fysisk aktivitet og andre aspekter, der kan påvirke ens forbrænding). Dette skyldes, at man gennem styrketræning øger muskelmassen – og når musklerne kræver mere energi for at opretholde deres funktion, øger man dermed forbrændingen.

Rikke havde aldrig styrketrænet før, så i starten trænede hun hele kroppen. Efter 5-6 uger delte vi programmet op i en push-dag og pull-dag, så ’antagonist’ og ’agonist’ blev trænet ligeligt og fik lige meget restitution. Rikke styrketrænede 4-5 gange om ugen, og hun kørte cardio i samme omfang, primært i form af spinning, hvilket hun selv var instruktør i.

Rikkes tilgang til kost var simpel – der skulle indtages så lidt som muligt. Rikke havde tilstrækkeligt med energi i løbet af dagen, men hun oplevede sommetider, at hun “crashede”, og at hun hen mod aften var som en zombie. Der var ikke overskud til noget som helst andet end arbejdet i Fitness World, hvilket havde påvirket hendes sociale liv. Selvom Rikke skulle tabe sig, satte vi alligevel kalorieindtaget op. Rikke havde indtil da indtaget et minimum, og når hendes krop og blodsukker endelig fik presset hende til at spise, endte det ofte med at blive en omgang junkfood. Kalorieindtaget blev øget gennem protein, fuldkorn og en lille smule af det sunde fedt. Rikke havde nu mere energi til både styrketræning og cardio, og dermed øgede hun sit fysiske aktivitetsniveau og sin forbrænding. Kombineret med den øgede grundforbrænding var det dét, der skulle til, for at Rikke fik smidt det sidste.

Resultater

Med tilføjelsen af styrketræning og den ændrede kost formåede Rikke på bare 3 måneder at tabe de sidste 8 kilo, hvilket færdiggjorde hendes vægttabsforløb og fik hende tilbage i den flotte form.

Før

Efter

Andre
Cases

Se alle cases
in et, leo efficitur. vel, massa libero. mattis elit.